I et moderne laboratorium bruges en række forskellige analysemetoder til at identificere og bestemme koncentrationen af kemiske stoffer. Hver metode har sine styrker og anvendelsesområder, og valget afhænger af, hvad der skal analyseres, og hvilken præcision der kræves.
Nedenfor får du en introduktion til de mest anvendte analysemetoder.
Spektrofotometri
Spektrofotometri er en af de mest udbredte kvantitative analysemetoder.
Den måler, hvor meget lys en prøve absorberer ved forskellige bølgelængder.
Da hvert stof har sit eget karakteristiske absorptionsmønster, kan man både identificere og bestemme koncentrationen af stoffer i en opløsning ved hjælp af denne teknik.
Metoden bruges bl.a. i kemi, biologi og medicin til måling af fx proteiner, DNA, farvestoffer og medicinske stoffer.
Du kan i denne video få forklart hvordan Spektrofotometri fungerer
Titrering
Titrering er en klassisk laboratoriemetode til at bestemme koncentrationen af et ukendt stof i en opløsning.
En opløsning med kendt koncentration (titrant) tilsættes dråbevis til den ukendte opløsning, indtil reaktionen når sit ækvivalenspunkt – ofte markeret ved et farveskift eller en målt ændring i pH eller elektrisk ledningsevne.
Titrering kan bruges til syre‑base‑analyser, redoxreaktioner, fældningsreaktioner og komplekstitreringer.
Kromatografi
Kromatografi er en metode til at adskille stoffer i en blanding, baseret på deres forskellige kemiske egenskaber.
Der findes flere typer kromatografi, fx:
- Tyndtlagskromatografi (TLC) – hvor komponenter adskilles på en tynd plade og kan ses som pletter under lys.
- Gaschromatografi (GC) – som ofte bruges til at analysere flygtige organiske forbindelser og kan kobles med massespektrometri (GC‑MS) for meget præcis identifikation.
Kromatografi bruges til alt fra miljøanalyse og fødevarekontrol til kriminalteknik og farmaceutiske analyser.
Du kan i denne video få forklart hvordan Gaschromatografi fungerer
Massespektrometri (ofte koblet med GC)
Massespektrometri (MS) bestemmer molekylers masse og struktur ved at ionisere dem og måle deres masse‑til‑ladnings‑forhold.
I kombination med gaschromatografi (GC‑MS) kan selv meget små mængder af stoffer identificeres sikkert, hvilket gør metoden ideel til sporstofanalyse, miljømålinger og kvalitetskontrol.
Standardkurver og koncentrationsbestemmelse
Mange analyser bygger på at sammenligne målinger af ukendte prøver med en standardkurve, der er lavet ud fra kendte koncentrationer.
Spektrofotometri bruges ofte på denne måde: man laver en fortyndingsrække, måler absorbansen og plotter en kurve, der kan bruges til at aflæse koncentrationen af ukendte prøver.